Today our CEO Bo Eskerod Madsen had a great dialogue with the South African Government – Department of Public Works and Infrastructure and Transnet SOC Ltd about how the ReMoni technology platform can help reducing waste of energy and water in their 90.000 buildings.
Møde med Sydafrika
Bæredygtighed: Senior Konsulent til at sælge en helt ny teknologi
Stillingen er besat.
Forestil dig at være med til at levere en stærk løsning hvor vi sammen optimerer de mange eksisterende bygninger og produktionsvirksomheder, så de udnytter ressourcerne bedre, og bliver bedre at være i. Vi kan gøre det mange gange bedre og billigere end alle andre i markedet, da vi har opfundet en helt ny teknologi, så vi kan optimere uden at skulle skære ind i rør, kabler, mv. Dermed kan vi gøre en reel forskel.
Vi har i ReMoni succes med at gå i markedet med vores løsninger, og vi ønsker derfor at udvide vores stærke salgsteam. Vi søger derfor en kollega som hurtigt kan sætte sig ind i de konkrete problemstillinger hos kunder og partnere – og løse dem godt og imødekommende.
Om stillingen
I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med hele implementeringsafdelingen som består af salg, teknisk projektledelse og optimerings-specialister.
Din hverdag bliver fleksibel og alsidig, og du får her et selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for at videreudvikle dig indenfor området. Vi er en mindre virksomhed med korte beslutningsgange, hvilket betyder, at det er vigtigt, at du er proaktiv og selv formår at tage initiativer.
Du kommer primært til at arbejde sammen med andre account managere, udviklere, ingeniører og maskinmestre.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for at levere en god løsning til kunder og partnere.
- Har en generel god teknisk forståelse og interesse.
- Er resultatorienteret og i besiddelse af gode samarbejdsevner, ordentlighed og godt humør.
- Har modet til at tage ansvar og evnen til at prioritere og bevare overblikket.
Din baggrund kan komme fra flere forskellige områder, hvilket vi fint kan håndtere, da der er mange gode kollegaer at sparre fagligt med, hele vejen rundt. Der er derfor ikke et formelt krav til din uddannelsesmæssige baggrund eller anciennitet.
ReMoni tilbyder dig
- Stor indflydelse på dine opgaver.
- Positiv atmosfære med kolleger der er eksperter indenfor deres områder.
- Vi byder på fleksibilitet i arbejdet, work-life-balance, og sørger desuden for en konkurrencedygtig løn, frokostordning, mulighed for medarbejderaktier mv.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Anders Svindborg på tlf. 9156 8747 med relevante spørgsmål, eller skrive til job@remoni.com.
Praktisk
Du vil få din gang på kontoret i Skanderborg – nær Aarhus og E45 og få minutter fra banegården. Du tilbydes en mulighed for at arbejde i en unik virksomhed, som oplever stor vækst. Organisationsstrukturen er flad med hurtige beslutningsprocesser og en innovativ dagligdag.
Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning til job@remoni.com.
Mærk din ansøgning ”AM_0922”.
Vi arbejder ikke med en fast ansøgningsfrist, men kalder løbende ind til samtale og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Om ReMoni A/S:
Vores mission er at eliminere spild af energi, produktion og CO2. Ressource Monitorering er vores bidrag til klimakampen.
Det er vores grundlag – og det er vores navn.
ReMoni er en særdeles solid virksomhed med ~30 ansatte indenfor udvikling, salg og marketing.
Vi leverer ressourcemonitorering for at optimere energiforbrug og produktion.
ReMonis formål er at spare ressourcer på en let og intelligent måde – med minimale omkostninger. Det begyndte med opfindelsen af en helt ny form for clamp-on sensorer til at løse problemet. Sensorerne er unikke, fordi de kan måle energi og flow fra ydersiden af eksisterende kabler og rør.
Med vores teknologi vil vi bevise, at vi sammen kan bekæmpe den globale klimakrise og endda spare penge på det. Vores initiativer tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Business Developer til at udbrede ny teknologi til optimering af energi- og vandforbrug internationalt
Stillingen er besat.
Hos ReMoni drejer det hele sig om at effektivisere brugen af energi og vand, så vi eliminerer spild af ressourcer og kun bruger det, der er nødvendigt. Effektiviseringen af eksisterende bygninger og produktion, er helt afgørende for at vi kommer i mål med den grønne omstilling. Til det har vi udviklet en stærk, patenteret teknologiplatform, som heldigvis hjælper flere og flere offentlige kunder og virksomheder med at optimere forbruget af energi og vand i bygninger, produktioner og hos forsyningsselskaber.
Det er en branche i rivende udvikling, og der er stadig mange spændende forretningsmuligheder hos os, som ikke er udviklet endnu. Vi søger derfor en business developer til at sætte endnu mere fart på.
Om stillingen
Fokus for dig vil især være på nye forretningsmuligheder og koncepter, hvor vi bringer vores teknologiplatform i spil indenfor nye områder. Du vil være ansvarlig for at drive udvalgte områder helt fra begyndelsen af konceptfasen og frem til aftalerne med de typisk store, internationale, partnere er indgået. Vi er en mindre organisation, og du vil selv skulle både organisere og udføre opgaverne, men man forandrer ikke verden alene, og du kan derfor forvente sparring og støtte fra både undertegnede og resten af holdet i ReMoni. Strategisk forretningsudvikling har et stort fokus i virksomhedens ledelse, og derfor er der en helt naturlig løbende sparring og opfølgning indenfor dette område.
Kunderne befinder sig geografisk primært i Europa, så derfor vil nogen rejseaktivitet samt god kulturforståelse være en naturlig del af jobbet.
I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med undertegnede omkring strategi, analyse og konkrete strategiske projekter indenfor forretningsudvikling, ligesom du vil have en bred kontaktflade til både vores salgs-, implementerings- og udviklingsafdeling.
Din hverdag bliver fleksibel og alsidig, og du får her et selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for at videreudvikle din faglige kompetence inden for området.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum fem års succesfuld erfaring med kommerciel forretningsudvikling.
- Har en generel god teknisk forståelse og interesse.
- Er resultatorienteret og i besiddelse af gode samarbejdsevner, kreativitet og godt humør.
- Har modet til at tage ansvar og evnen til at prioritere og bevare overblikket.
- Behersker engelsk i skrift og tale. Kendskab til andre europæiske sprog er en fordel.
Din baggrund kan komme fra flere forskellige områder, hvilket vi fint kan håndtere, da ReMoni-teamet har stærke kompetencer indenfor alle aspekter af området. Der er således mange gode kollegaer at sparre fagligt med, hele vejen rundt.
Vi er en mindre virksomhed med korte beslutningsgange og en høj grad af selvstændighed, hvilket betyder, at det er vigtigt, at du er proaktiv, selv formår at tage initiativ og drive indsatser fra starten i den tidlige konceptfase og helt frem til aftalerne skal implementeres.
ReMoni tilbyder dig
- Stor indflydelse på dine opgaver.
- Positiv atmosfære med kolleger der er eksperter indenfor deres områder.
- Vi byder på fleksibilitet i arbejdet, work-life-balance, og sørger desuden for en konkurrencedygtig løn, frokostordning, mulighed for medarbejderaktier mv.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CBDO Anders Hjortsholm på tlf. 20 25 39 03 eller skrive til job@remoni.com.
Praktisk
Du vil få din gang på kontoret i Skanderborg – nær Aarhus og E45. Du tilbydes en mulighed for at ar-bejde i en unik virksomhed, som oplever stor vækst. Organisationsstrukturen er flad med hurtige be-slutningsprocesser og en innovativ dagligdag.
Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning til job@remoni.com.
Mærk din ansøgning ”BD_0922”.
Vi arbejder ikke med en fast ansøgningsfrist, men kalder løbende ind til samtale og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Om ReMoni A/S:
Vores mission er at eliminere spild af energi, produktion og CO2. Ressource Monitorering er vores bidrag til klimakampen.
Det er vores grundlag – og det er vores navn.
ReMoni er en særdeles solid virksomhed med ~45 ansatte indenfor udvikling, salg og marketing.
Vi leverer ressourcemonitorering for at optimere energiforbrug og produktion.
ReMonis formål er at spare ressourcer på en let og intelligent måde – med minimale omkostninger. Det begyndte med opfindelsen af en helt ny form for clamp-on sensorer til at løse problemet. Sensorerne er unikke, fordi de kan måle energi og flow fra ydersiden af eksisterende kabler og rør.
Med vores teknologi vil vi bevise, at vi sammen kan bekæmpe den globale klimakrise og endda spare penge på det. Vores initiativer tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.