ReMonis IoT-sensorer opdager usædvanlig drift fra ydersiden af eksisterende kabler og rør
Problemet/udfordringen
Tekniske installationer spilder hver dag store mængder ressourcer. Det er tekniske installationer så som pumper, motorer, ventilationsanlæg, rør og apparater til opvarmning og afkøling. Ofte går det ubemærket hen og resulterer i store ekstraudgifter.
Opfindelsen/produktet
ReMoni hjælper virksomheder og institutioner med at spare energi ved at foretage IoT-baserede forbrugsanalyser i bygninger og produktioner. ReMonis løsning er den eneste af sin slags og adskiller sig især på to elementer:
- Sensorens clamp-on teknologi der har et ikke-invasivt design, som forebygger følgeskader.
- Mange målepunkter og en høj målefrekvens takket være den økonomiske installation.
Den sammenhængende løsning fra ReMoni består af sensorer, gateways og adgang til et eller flere dashboards i ReMonis cloud-platform ReCalc eller ReCalc MoniTor. For at forebygge skader installeres sensorerne ikke-invasivt med clamp-on metoden uden på eksisterende kabler og rør. Herfra måler sensorerne strøm, opvarmning, afkøling, etc.
Virksomheder/industri vi er på udkig efter
Vi er på udkig efter virksomheder og tekniske partnere, der kunne blive vores fremtidige samarbejds- eller projektpartnere.
Det videre forløb/aktiviteter
Hvis du ser muligheder i at blive vores samarbejds- eller projektpartner, kan du kontakte os på e-mail info@remoni.com eller på telefon 3064 1627.
Du kan finde Tetramaxs artikel om ReMoni på deres portal her.