Optimal drift kræver overblik – også på tværs af serviceintervaller
De fleste servicetjek falder efter et givent antal driftstimer eller endnu værre efter et bestemt tidsinterval. Det sker til trods for, at forskellige maskiner ikke kører lige meget. I praksis viser maskinerne altså ikke tegn på slitage lige hurtigt. Derfor kan maskiner have meget forskellig levetid, og kun med overblik kan du udnytte kapaciteten. Hvis du arbejder med produktion, kender du det helt sikkert: Det kan være så godt som umuligt at danne sig et overblik på tværs af enheder og på alle tider af døgnet.
Jo bedre dit overblik er, des lettere er det at undgå produktionsstop.
Et værdifuldt overblik
Maskinerne i en produktion behøver sjældent service på samme tid, og det essentielle ville være kun at foretage service på maskinerne, når der er brug for det. Det er meget værd at komme slitage og nedetid i forkøbet, så du undgår maskiner, der går ned i utide og ansatte, der ikke kan udføre deres arbejde. Hvis det eneste du gør er at have servicetjek for hver 6000 driftstimer, er det let at overse, hvis en maskine imellem to servicetjek udviser tegn på slid og dermed behov for yderligere vedligehold.
Tip: Find genvejen til ReCalc øverst i højre hjørne på ReMonis hjemmeside
Overblik på tværs af servicetjek
Mangel på overblik er dyrt, og det samme er unødvendig service. Derfor lancerer vi elmåleren PowerMoniMain, der giver dig overblik over energiovervågning uafhængigt af servicetjek. Et så detaljeret overblik egner sig godt til dig, der er produktionsansvarlig og har en travl hverdag, fordi du kan sætte effektivt ind når behovet opstår.
Udnyt kapaciteten
Når målingen fra PowerMoniMain vises i ReCalc, kan du følge forbruget i din produktion helt ned på minutbasis. På kort sigt kan du hurtigt aflæse om maskiner, der skulle være slukkede om natten og i weekenden kører alligevel – det kalder vi at handle på fakta. På længere sigt vil du se en stigning i enkelte maskiners forbrug, i takt med at driften slider på maskinen. Efter et vist antal driftstimer vil maskinens evne til at udføre sin funktion påvirkes, og det eneste du får ud af det er en højere elregning.
Det unikke ved PowerMoniMain er, at der registreres datapunkter på minutplan, så du med stor nøjagtighed ved, hvor du skal sætte ind.
Undgå produktionsstop
Det gør det let at bruge din tid så effektivt som muligt. Desuden giver det dig mulighed for at følge driftens udvikling over tid og nøjes med at tilkalde teknikere, når du ved, der brug for det. Aflæsningen er let og ligetil, og i ReCalc har du muligheden for at indstille en alarm. På den måde får du med PowerMoniMain et værdifuldt overblik i ReCalc – eller ReCalc MoniTor, hvis du er til detaljeret visning. Det gør det let at handle og muligt at spare betydelige summer på produktionsstop og nedetid i produktionen.