Patenter sikrer vækst

Vores stifter Bo Eskerod Madsen er interviewet i dagens udgave af Energy Watch om det at udtage patenter.
Uddrag:
“Vi har fra starten af anlagt en stærk strategi for vores patenter, fordi vi ved, at der er brug for vores teknologi og det produkt, vi skaber. Kloden har brug for, at ingen ressourcer går til spilde, og det er det, som vi hjælper med. Patentvoucheren betød så for os, at vi løber en mindre risiko, når vi starter en patentproces op for et nyt underprodukt, fordi vi ved, at vi får dækket en del af omkostningen, selv hvis vi ender med ikke at få patentet,” siger stifter Bo Eskerod Madsen. ”

Og Flemming Kønig Mejl, enhedschef i Patent- og Varemærkestyrelsen:
”Grundlæggende er IP-rettigheder ofte en forudsætning for vækst og skalering. Det gælder både for green tech-virksomheder så vel som for andre innovative virksomheder. Når green tech virksomheder benytter IP-rettigheder til at beskytte deres innovation, kan de høste frugterne af alt deres udvikling og få et godt fundament for kommercialisering. Det betyder, at danske green tech-virksomheder bedre kan hjælpe med den grønne omstilling, men også at virksomhederne får bedre vækstvilkår til gavn for samfundet.”

Related Articles