Stillingen er besat
Hos ReMoni drejer det hele sig om at optimere brugen af ressourcer, så vi kun bruger det, der er nødvendigt og dermed fremmer den grønne omstilling.
Til det har vi udviklet en stærk, patenteret, løsning til optimering af energiforbruget i de mange eksisterende kommercielle bygninger. Løsningen hjælper allerede flere og flere offentlige kunder og virksomheder med at optimere deres energiforbrug, men vi er inde i en rivende udvikling, og er kun lige begyndt at bringe vores løsning i spil internationalt.
For at fortsætte vores stærke udvikling søger vi nu en business developer til at sætte endnu mere fart på vores udvikling udenfor Danmark.
Om stillingen
Fokus for dig vil især være på at skabe nye partnerskaber, hvor vi bringer vores eksisterende løsninger i spil på nye markeder sammen med partnere. Du vil her være ansvarlig for at drive processen helt fra begyndelsen, hvor vi identificerer relevante samarbejdspartnere, og frem til aftalerne er indgået og implementeret. Stillingen har et stort eksternt fokus, og indeholder også klassiske salgsaktiviteter, herunder i Danmark, så du lærer løsningerne at kende.
Vi er en mindre organisation, og du vil selv skulle både organisere og udføre opgaverne, men man forandrer ikke verden alene, og du kan derfor forvente sparring og støtte fra både undertegnede og resten af holdet i ReMoni.
Kunderne befinder sig geografisk primært i Europa, så derfor vil nogen rejseaktivitet samt god kulturforståelse være en naturlig del af jobbet.
Udover udviklingen af nye partnerskaber, vil du også skulle agere projektleder på udvalgte projekter, herunder både i implementeringsfasen af partnerskaberne og i mere dedikerede udviklingsprojekter, hvor vi udvikler vores teknologplatform sammen med andre partnere. I udviklingsprojekterne er det vores udviklingsafdeling der udfører den egentlige udvikling, hvorfor dit bidrag er den overordnede projektstyring og kommercielle input.
I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med undertegnede omkring de konkrete projekter, ligesom du vil have en bred kontaktflade til både vores salgs-, implementerings- og udviklingsafdeling.
Din hverdag bliver fleksibel og alsidig, og du får her et selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for området.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er resultatorienteret og i besiddelse af gode samarbejdsevner, kreativitet og godt humør.
- Har modet til at tage ansvar og evnen til at prioritere og bevare overblikket.
- Behersker engelsk i skrift og tale. Kendskab til andre europæiske sprog er en fordel.
Du behøver ikke have forudgående erhvervserfaring eller erfaring med området, og vi modtager derfor også meget gerne en ansøgning fra dig, der er nyuddannet. Vi skal nok hjælpe dig med at blive klædt ordentligt på til opgaverne. Det vigtigste i stillingen er et stort drive og engagement kombineret med analytiske evner og struktur, der gør at du både har viljen og evnerne til at få ting til at ske.
Din baggrund kan komme fra flere forskellige områder, hvilket vi fint kan håndtere, da ReMoni-teamet har stærke kompetencer indenfor alle aspekter af området. Der er således mange gode kollegaer at sparre fagligt med, hele vejen rundt.
Vi er en mindre virksomhed med korte beslutningsgange og en høj grad af selvstændighed, hvilket betyder, at det er vigtigt, at du er proaktiv, selv formår at tage initiativ og drive indsatser fra starten i den tidlige konceptfase og helt frem til aftalerne skal implementeres.
ReMoni tilbyder dig:
- Stor indflydelse på dine opgaver.
- Positiv atmosfære med kolleger der er eksperter indenfor deres områder.
- Vi byder på fleksibilitet i arbejdet, work-life-balance, og sørger desuden for en konkurrencedygtig løn, frokostordning, mulighed for medarbejderaktier mv.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CBDO Anders Hjortsholm på tlf. 2025 3903 eller skrive til job@remoni.com.
Praktisk
Du vil få din gang på kontoret i Skanderborg – nær Aarhus og E45. Du tilbydes en mulighed for at arbejde i en unik virksomhed, som oplever stor vækst. Organisationsstrukturen er flad med hurtige beslutningsprocesser og en innovativ dagligdag.
Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning til job@remoni.com.
Mærk din ansøgning ”BD_0623”. Vi arbejder ikke med en fast ansøgningsfrist. Vi har travlt, og kalder løbende ind til samtale og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.