Skip to the content

Opsøgende Account Manager med teknisk flair til patenteret løsning

Jobbet:

Vi er på udkig efter en kompetent Account Manager, som på egen hånd kan gennemføre opsøgende salg til kunder indenfor energiledelse og bygningsoptimering med IoT-devices med Artificial Intelligence, samt tilhørende softwareplatform.

Din primære opgave bliver at tiltrække nye kunder, opbygge relationer og etablere tillid - samt at lukke salget. 
Du får brug for hele værktøjskassen indenfor salg, da du selv booker dine egne møder, skriver tilbud og gennemfører det endelige salg - hvor du herefter følger op på kunden.

Det kræver, at du er åben og fleksibel i din tilgang til opgaver, og ikke er bange for at bruge din nysgerrighed. 
Du har den udholdenhed der skal til for at håndtere lange salgsprocesser fra kontakt til kontrakt.

Vores kommende kunder spænder vidt; fra kommune og stat over private virksomheder og boligforeninger til energiselskaber.

Kvalifikationer:

Stillingen fordrer en selvstændig og selvigangsættende person med fokus på nysalg – uden at miste resten af teamet. Du befinder dig godt ude hos kunderne, hvor du lytter til deres behov samt rådgiver om den bedste løsning.
Vi har ingen formelle krav til din uddannelse, men vi forestiller os at du har en teknisk baggrund som f.eks. maskinmester, elektriker, ingeniør eller lign.
Hertil har du praktisk kommerciel erfaring der gør dig i stand til at løse ovenstående salgsmæssige ansvar.

Kunderne bor i Danmark, men en del af dem har også udenlandske afdelinger, hvorfor du også taler og skriver engelsk på højt niveau.
IT er en naturlig del af din hverdag og du er vant til at arbejde med opgavestyring, SharePoint, at blive målt på KPI’er samt at benytte CRM.

Praktisk:

Du får afsæt i vores kontor i Stilling - nær Aarhus og E45 - og vil referere til Head of Sales & Marketing. 
Vi forventer at du har din daglige gang på kontoret, når du ikke er ude at besøge kunder. Vi har frokostordning og du bliver tilbudt 
en kombineret lønpakke af god fast løn samt provision.
Du tilbydes en mulighed for at arbejde i en unik virksomhed med en 
klar vækststrategi. Organisationsstrukturen er flad med hurtige beslutningsprocesser og en innovativ og forandringsparat dagligdag.

Er du interesseret, så skriv til os og vis os hvad du duer til.

Det gør du på job@remoni.dk. Mærk din ansøgning ”AM_0518”.
Vi arbejder ikke med en fast ansøgningsfrist, men kalder løbende ind til samtale.
Vores udgangspunkt er, at du starter d. 15. august 2018.

Såfremt du har konkrete spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Ole Puggaard
på ole@remoni.com

Vi er allerede nu klar til at modtage din motiverede ansøgning.