We use cookies to monitor the usage and health of the website, so we can improve the experience of your visit.
Read our cookie policy to find out more.
Vi søger en dygtig projektleder med forståelse for økonomi og forretningsudvikling, til at drive og udvikle vores projekter i tæt sammen med vores CEO og udviklere.
Stillingen
Vi forventer at du er selvstændig, hurtig til at adaptere ny viden, og god til at formulere dig kort og præcist til både partnere, kunder og internt. Vi arbejder internationalt, hvorfor en stor del af jobbet foregår på engelsk.
Om ReMoni
Vi udvikler en ny type af måler og sensor systemer, som gør det langt nemmere og billigere at overvåge tekniske installationer og deres energiforbrug. Det sætter vores kunder i stand til at fange ressourcespild i tide, og derved spare både produktion, penge og energi.
ReMoni har pt. 14 medarbejdere, 6 på fuld tid og 8 på deltid inden for specialområder. Vi er hverken specielt store eller specielt sexede, men vi har fundet en krukke guld og en hytte langt ude i naturen, hvor vi sammen udvikler vores nørdede teknologi med et meget hårdt fokus på kundernes behov. Samarbejdet i ReMoni er kendetegnet ved et åbent og innovativt miljø, hvor der sættes pris på humor og effektive beslutningsprocesser.
Hos ReMoni varetager vi selv den forretningsmæssige og tekniske udvikling af produkterne, og indgår partnerskaber med andre virksomheder til produktion, salg og distribution, samt integration i tredjeparts-systemer.
Se mere på www.remoni.eu
Kontakt
For yderligere informationer, kontakt Bo Eskerod Madsen, CEO ved ReMoni, på Telefon 30647382 eller http://remoni.eu/about-remoni/contact-remoni/
Deadline for ansøgning: 29. November 2015
Vedlæg venligst CV og evt. eksamenspapirer ved ansøgningen.
Hent opslaget i pdf format her