Stillingen er besat.
Forestil dig at være med til at levere en stærk løsning hvor vi sammen optimerer de mange eksisterende bygninger og produktionsvirksomheder, så de udnytter ressourcerne bedre, og bliver bedre at være i. Vi kan gøre det mange gange bedre og billigere end alle andre i markedet, da vi har opfundet en helt ny teknologi, så vi kan optimere uden at skulle skære ind i rør, kabler, mv. Dermed kan vi gøre en reel forskel.
Vi har i ReMoni succes med at gå i markedet med vores løsninger, og vi ønsker derfor at udvide vores stærke salgsteam. Vi søger derfor en kollega som hurtigt kan sætte sig ind i de konkrete problemstillinger hos kunder og partnere – og løse dem godt og imødekommende.
Om stillingen
I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med hele implementeringsafdelingen som består af salg, teknisk projektledelse og optimerings-specialister.
Din hverdag bliver fleksibel og alsidig, og du får her et selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for at videreudvikle dig indenfor området. Vi er en mindre virksomhed med korte beslutningsgange, hvilket betyder, at det er vigtigt, at du er proaktiv og selv formår at tage initiativer.
Du kommer primært til at arbejde sammen med andre account managere, udviklere, ingeniører og maskinmestre.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for at levere en god løsning til kunder og partnere.
- Har en generel god teknisk forståelse og interesse.
- Er resultatorienteret og i besiddelse af gode samarbejdsevner, ordentlighed og godt humør.
- Har modet til at tage ansvar og evnen til at prioritere og bevare overblikket.
Din baggrund kan komme fra flere forskellige områder, hvilket vi fint kan håndtere, da der er mange gode kollegaer at sparre fagligt med, hele vejen rundt. Der er derfor ikke et formelt krav til din uddannelsesmæssige baggrund eller anciennitet.
ReMoni tilbyder dig
- Stor indflydelse på dine opgaver.
- Positiv atmosfære med kolleger der er eksperter indenfor deres områder.
- Vi byder på fleksibilitet i arbejdet, work-life-balance, og sørger desuden for en konkurrencedygtig løn, frokostordning, mulighed for medarbejderaktier mv.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Anders Svindborg på tlf. 9156 8747 med relevante spørgsmål, eller skrive til job@remoni.com.
Praktisk
Du vil få din gang på kontoret i Skanderborg – nær Aarhus og E45 og få minutter fra banegården. Du tilbydes en mulighed for at arbejde i en unik virksomhed, som oplever stor vækst. Organisationsstrukturen er flad med hurtige beslutningsprocesser og en innovativ dagligdag.
Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning til job@remoni.com.
Mærk din ansøgning ”AM_0922”.
Vi arbejder ikke med en fast ansøgningsfrist, men kalder løbende ind til samtale og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Om ReMoni A/S:
Vores mission er at eliminere spild af energi, produktion og CO2. Ressource Monitorering er vores bidrag til klimakampen.
Det er vores grundlag – og det er vores navn.
ReMoni er en særdeles solid virksomhed med ~30 ansatte indenfor udvikling, salg og marketing.
Vi leverer ressourcemonitorering for at optimere energiforbrug og produktion.
ReMonis formål er at spare ressourcer på en let og intelligent måde – med minimale omkostninger. Det begyndte med opfindelsen af en helt ny form for clamp-on sensorer til at løse problemet. Sensorerne er unikke, fordi de kan måle energi og flow fra ydersiden af eksisterende kabler og rør.
Med vores teknologi vil vi bevise, at vi sammen kan bekæmpe den globale klimakrise og endda spare penge på det. Vores initiativer tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.