Baggrund
Fra 1. juli 2025 vil ny lovgivning stille strengere CO2-udledningskrav for byggepladser og nye bygninger. Flere restriktioner vil følge i 2027 og 2029. Disse lovgivningsmæssige ændringer tvinger entreprenører til at fokusere på optimering af byggepladser for effektivt at reducere CO2-udledninger.
ReMonis innovative løsning
Som svar på disse lovkrav har ReMoni i samarbejde med KT Erhvervsbyg og Gråkjær, støttet af We Build Denmark, sat sig for at udvikle et automatiseret system til overvågning og optimering af energiforbruget på byggepladser og strømlining af ESG-rapportering.
Ved hjælp af vores innovative sensorteknologi har ReMoni udviklet en løsning til overvågning og efterfølgende optimering af byggepladser. Sensorerne installeres på byggepladserne, hvor de indsamler vitale data, der herefter sendes til og visualiseres på dashboards i ReMonis cloud platform eller trækkes over i andre systemer via ReMonis API. Dermed får entreprenører et detaljeret overblik over byggepladsens samlede energiforbrug og forbruget af de enkelte enheder på byggepladsen.
Ved at identificere områder med overdreven energiforbrug giver teknologien entreprenørerne mulighed for at implementere energibesparende foranstaltninger og reducere CO2-udledninger.
Certificeringer og dokumentation
Udover de bæredygtige fordele kan løsningen hjælpe med at opnå DGNB- og BREEAM-certificeringer ved at forenkle dataindsamlings- og dokumentationsprocesserne.
Lancering
ReMoni planlægger at lancere den første version af denne løsning ved udgangen af 2024. Denne indledende version vil dække grundlæggende rapporteringsbehov med data på elforbruget for enheder som midlertidige kontorbygninger, belysning, materialecontainere og byggekraner. Fremtidige opdateringer til løsningen vil blive udviklet i samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere, for at imødekomme skiftende krav.
Læs We Build Denmark artiklen her: Sensorer på byggepladsen til automatiseret ESG-rapportering og optimering