Hos ReMoni drejer det hele sig om at effektivisere brugen af energi og vand, så vi eliminerer spild af ressourcer og kun bruger det, der er nødvendigt – vi arbejder altså med målbare bæredygtige tiltag til at løse vores klimaudfordringer.
Det gør vi via intelligente løsninger, bygget ovenpå vores egne avancerede sensorer. Vi er allerede 45 ansatte der arbejder hårdt på det, men vi har brug for flere hænder og nye øjne på, hvordan vi spreder det gode budskab.
Vi har mange spændende produkter, og kunder til dem, men vi mangler en studerende, der kan hjælpe os med at få fortalt verden om vores gode produkter og hvordan vi sammen kan bidrage til den grønne omstilling på en ny og spændende måde.
Derfor søger vi en selvstændig og ikke mindst nysgerrig studerende til at arbejde 1-2 dage om ugen med vores marketing.
Vi har selv ideer til materiale og hvad vi gerne vil fortælle, men vi vil også meget gerne høre dine vinkler på, hvordan vi kan fortælle vores historier.
Det primære i jobbet består i at oversætte både vores og dine ideer til virkelighed, dvs. udarbejde grafisk flot materiale både til nye og eksisterende kunder, lave gode opslag på de sociale medier, forberede deltagelse i messer, søgemaskineoptimering osv. – kort sagt alle former for marketingopgaver, der hører til i en mindre virksomhed med fuld fart på.
Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring med Adobes suite af produkter (InDesign og Illustrator), har arbejdet med LinkedIn-kampagner eller hjemmesideopbygning i WordPress.
Skal du skrive opgave på studiet støtter vi meget gerne op om det. Vi mangler f.eks. et årshjul og konkret materiale til dette, herunder kampagner og messer, og tænker at det kunne være en spændende studieopgave at udarbejde dette hos os.
Arbejdet foregår hos os i Skanderborg tæt ved banegården og gode togforbindelser. Der er mulighed for at opgaverne, når det er muligt, kan løses hjemmefra.
Vi stiller ikke særlige krav til din uddannelse, da det er din nysgerrighed, kommunikative evner og lyst til at arbejde med marketing, der er vigtigst.
Vi har rigtig gode erfaringer med at have studerende i virksomheden, og en god del af vores nuværende ansatte startede som studerende. Vi tilbyder selvfølgelig en attraktiv studieløn.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anders S. Mortensen på tlf. 2986 9584 eller asm@remoni.com. Er du interesseret i jobbet, så send en motiveret ansøgning til job@remoni.com, og mærk ansøgningen “STU_1123”
Om ReMoni A/S:
Vores mission er at eliminere spild af energi, produktion og CO2. Ressource Monitorering er vores bidrag til klimakampen.
Det er vores grundlag – og det er vores navn.
ReMoni er en særdeles solid virksomhed med 33 ansatte indenfor udvikling, salg og marketing.
Vi leverer ressourcemonitorering for at optimere energiforbrug og produktion.
ReMonis formål er at spare ressourcer på en let og intelligent måde – med minimale omkostninger. Det begyndte med opfindelsen af en helt ny form for clamp-on sensorer til at løse problemet. Sensorerne er unikke, fordi de kan måle energi og flow fra ydersiden af eksisterende kabler og rør.
Med vores teknologi vil vi bevise, at vi sammen kan bekæmpe den globale klimakrise og endda spare penge på det.
Vores initiativer tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere på remoni.com